En energiø indsamler energi fra omkringliggende havvindmøller og sender den ind til land gennem kabelforbindelser. Etableringen af energiøen i Nordsøen gør det muligt at placere havvindmøllerne længere fra kysten, hvor vindforholdene er bedre, hvilket øger møllernes energiproduktion. Energiøen skal have forbindelser til nabolande rundt om Nordsøen, så det bliver muligt at eksportere vedvarende energi i stor skala. 

En energiø i centrum af et stort netværk af havvindmølleparker og landeforbindelser vil give mulighed for at udnytte produktionen af vedvarende energi mere effektivt. Derudover vil en stor del af den infrastruktur, der følger med el-produktion – det vil sige kabler, transformerstationer med videre – kunne flyttes ud på havet, så man også kan bruge kablerne til at udveksle strøm mellem lande, når vindenergien ikke fylder kablerne.

Læs mere om det store potentiale i vores havarealer

Forbindelser mellem lande har en stor værdi for Danmark, idet de sikrer omkostningseffektiv anvendelse af den strøm, vi producerer, og reducerer de omkostninger, der er forbundet med at sikre tilstrækkelig forsyning af el til elforbrugere i Danmark. Når vi kobler flere lande på energiøen, giver det bedre muligheder for at udnytte vindenergien effektivt og indpasse den i det samlede europæiske elnet på en omkostningseffektiv måde. Forbindelserne er også en indtjeningsmulighed i forhold til handel med strøm. 

Belgien har allerede underskrevet en samarbejdsaftale med henblik på at blive koblet til den danske energiø i Nordsøen. Der forventes yderligere forbindelser til Tyskland, Holland og muligvis til Norge og England.

Øen skal opføres ud for den jyske vestkyst, cirka 100 kilometer vest for Thorsminde – midt i nogle af Nordsøens bedste arealer til havvind.

Selve udformningen af energiøen er endnu ikke besluttet. Umiddelbart bliver det en del af konkurrencen om at vinde udbuddet om etableringen af øen. Konsortierne, der byder på øen skal komme med forslag til dimensionen på øen, der tager højde for, at den på længere sigt kan håndtere vindenergi fra ti store vindmølleparker på i alt 10 gigawatt samt de forskellige nye anlæg, der måtte komme til, såsom power-to-x, energilagring eller andet.

I runde tal estimerer Energistyrelsen, at det kommer til at koste cirka 10 milliarder kroner at etablere selve øen, imens systemet og forbindelserne, der skal sikre fordelingen af strømmen, estimeres til at koste cirka 70 milliarder kroner. Dertil forventes der at blive opført havvindmølleparker på 10 gigawatt til cirka 130 milliarder kroner. Investeringen i energiøen er derfor samlet set estimeret til 210 milliarder kroner inklusive de tilknyttede havvindmølleparker samt infrastruktur. Selve øen udgør derfor kun cirka 5 procent af den samlede investering, men dens design har stor indflydelse på, hvordan og hvor hurtigt de øvrige dele af energiøen kan etableres.

Den danske stat kommer til at eje 50,1 procent af øen med en privat partner som medejer af 49,9 procent.

Øen forventes at blive udbygget til en kapacitet på 10 gigawatt vindenergi, svarende til cirka 10 millioner husstandes elforbrug. Energiøen gør det på den måde muligt at udbygge havvind som vedvarende energikilde i langt større skala end tidligere.

Eltransmissionsnettet fra energiøen til Danmark bygges og ejes af Energinet. Det forventes, at energi fra øen vil blive ført i land tæt på to større danske byer, i henholdsvis Esbjerg og Holstebro, hvor der er kraftige forbindelser til det danske elnet. Eltransmissionsnettet fra energiøen til andre lande bygges og ejes af Energinet i fællesskab med de pågældende udenlandske operatører.

Øen skal fremtidssikres ved at gøre udviklingen af nye grønne teknologier mulig. Øen skal derfor kunne tilpasses og videreudvikles i takt med udviklingen af nye teknologier. 

Læs mere om Ørsted og ATP’s vision for Nordsøens Energiø.

Ud over at være et innovativt koncept i sig selv vil energiøen give mulighed for, at forskellige aktører kan tilkoble nye innovative teknologier, efterhånden som de modnes til offshore brug. Det kan f.eks. være power-to-x, datacentre eller andre store forbrugere af vedvarende energi.

Brint er udset til at få en vigtig rolle i den grønne omstilling af bl.a. transportsektoren og visse industrisektorer. De første brintanlæg baseret på grøn strøm og anlæg til produktion af grønne brændsler vil formentlig være i drift på land allerede inden, energiøen står færdig. Om det er økonomisk fordelagtigt at producere brint på øen (eller evt. direkte i vindmøllerne) og transportere den til land – fx via en brintrørledning eller på anden måde, er noget, som mange aktører studerer indgående. Det afhænger meget af teknologiens udvikling de kommende 10-15 år, hvor den grønne brint skal produceres. 

På nuværende tidspunkt forventes energiøen at være i drift senest i 2033. På det tidspunkt er det planen, at den vil have en minimumskapacitet på 3 gigawatt vindenergi fra omkringliggende havvindmølleparker med et potentiale til yderligere udbygning til 10 gigawatt. Tidsplanen for opførelse af energiøen med tilkoblet havvind og infrastruktur er dog afhængig af den politiske proces.

Energistyrelsens nuværende tidsplan

• 2022-2023  Udbudsrunde for etableringen af energiøen i Nordsøen
• 2023-2025 Forundersøgelser og produktion
• 2025-2028 Energiøen i Nordsøen anlægges
• 2028-2031 El-transmissionsnet installeres
• 2031-2033 Første fase af havvindmølleparker (3 gigawatt) opføres
• 2033-2040 Anden fase af havvindmølleparker (7 gigawatt) opføres 

Danmark har med klimaloven vedtaget at reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent inden 2030, og at landet skal være CO2-neutral inden 2050. For hver gigawatt vindenergi vi opfører i Danmark, undgår vi at udlede omkring 1,9 millioner tons CO2 om året (IEA-faktoren for 2019). Energiøen i Nordsøen vil derfor bidrage signifikant til at nå målet om neutralitet i 2050.

Læs mere om Ørsteds erfaring med at bygge havvind i Nordsøen

Ifølge en indledende undersøgelse, som COWI har foretaget for Energistyrelsen, vil det være muligt at etablere energiø og havvindmøller i de undersøgte områder i Nordsøen uden ”at forårsage alvorlige og uoprettelige påvirkninger af natur-, miljø- og planforhold.” Energistyrelsen har nu igangsat detaljerede undersøgelser af havmiljøet i det planlagte område for energiøen som grundlag for vurdering af projektets påvirkninger på natur og miljø. Undersøgelserne omfatter blandt andet observationer og prøvetagninger af dyr og planter på havbunden, havpattedyr, fugle, fisk og flagermus. Resultatet af undersøgelserne og vil blive offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside.

Læs mere om Ørsted og ATP’s bæredygtighedsambitioner.